|
|
Forside Om koret Vedtægter Årsberetning Koncertdatoer Repertoireudvalg Medlemsliste Kalender Sponsorer Noder |
Der var en tid, som nu for længst er forbi, hvor bornholmerne havde en enestående ret til at hjemmefremstille al den afgiftsfri brændevin, de havde brug for. Det var en ret, de værdsatte og holdt strengt i hævd. Da kongens rentekammermester ville indføre afgifter på brændevin, så at bornholmerne betalte ligesom alle andre, var der indflydelsesrige borgere og præster, som stillede sig op mod øvrigheden og forklarede, at det bestemt var nødvendigt, at bornholmerne kunne få råd til deres daglige pægl, fordi deres livs- og arbejdsvilkår var strengere end andres.
De højst velberettigede protester blev hørt. Det endte dog med at afgiften alligevel blev indført, og at der til gengæld oprettedes en fond, som skulle finansiere forskellige mindre offentlige anlægsudgifter til bornholmernes bedste.
Den sidste anlægsudgift, der blev afholdt af fonden gik til etableringen af det jernrækværk, der endnu omgiver havnen i Svaneke. Man har nok skønnet, at det ikke var godt for bornholmerne, at man i Svaneke kunne dratte i vandet.
De sidste rester af fonden forsvandt så sent som for godt 40 år siden, og bornholmerne deler nu vilkår med alle andre danskere, når det drejer sig om hjemmebrænderi. Det er angiveligt tidligere amtsborgmester Jens Brandt, der mortificerede fonden, men det har han nægtet på det bestemteste.
Den hjemmebrændte bornholmske fuseldram var rigelig skarp i smagen, og derfor skulle den glattes lidt ud, og det gjorde man med honning. Derved fremstod hønnusypen eller honningsypen, som den hedder nu. Den er vi mange, der er kommet til at holde af, og i rigtig mange bornholmske hjem, hører den med til julefrokostbordet som noget helt uundværligt. Det er nok muligt, at den i det moderne Danmark med hurtigt forandrende kost- og smagsvaner umiddelbart falder udenfor, men giv den 2 eller måske 3 chancer, så får honningsypen sikkert den plads i traditionel dansk julemad, som den fortjener.
Fremstilling:
Den opskrift, som jeg selv er blevet stående ved, lyder sådan: Man tage en
helflaske ukrydret snaps (Brøndum eller vodka) og et glas honning.
Honningen tømmes ud og lunkes om nødvendigt svagt i en gryde, så at den
bliver blød og lind. Så tilsættes langsomt og under stadig omrøring en smule
af snapsen. Det bliver man ved med, indtil der ikke vil danne sig bundfald
af ikke udrørt honning. Det kan tage lang tid, men det er en meget hyggelig
køkkensyssel og juleforberedelse.Når al honning er godt udrørt tilsættes det, der er tilbage af den helflaske, som blev taget frem i begyndelsen. Hvis man har adgang til en eksotisk og stærkt krydret honningtype, som den vi engang hentede på Christiansø, kan man ikke gøre noget bedre end at bruge den i en honningsyp.
Men hvis man kun har den milde kløver-rapshonning, kan man tage det alt for søde ved at tilsætte ½ - 1 dl cognac (ikke nødvendigvis den dyreste). Den rørte snaps hældes på en stentøjsdunk eller en karaffel og får lov til at stå og trække nogle dage inden den serveres. En stentøjsdunk er nok det bedste, fordi sypen kan virke grumset og en smule uklar i en karaffel. Man kan variere opskriften efter smag og fantasi. En hyppigt anvendt variant er at bruge Rød Ålborg og ingen cognac.
Anvendelse
Min indstilling til den traditionelle anvendelse er, at anvendelsen bestemt ikke bør indskrænke sig til julemåneden, men at der i ethvert ordentligt hjem hver dag året rundt bør stå honningsyp klar til servering.
Honningsypen skal nydes som enhver anden snaps - mådeholdent og efter trang. Den står fint til en anden lokal specialitet, de saltstegte sild, og som erstatning for en småkage til kaffen. Den virker som sovemedicin, når stress og bekymringer holder én vågen. Hvis halsen bliver lidt rusten en råkold vinterdag, kan honningsypen hjælpe og lindre.
I Nylarkoret er der tradition for, at enhver koncert indledes med det, vi
kalder 'walisisk stemme-opvarmning',dvs. en styrkelse af fællesskabet og
koncentrationen med en god honningsyp.Ved årets julekoncerter 17/12 på Bornholms Museum i mortensgade og 18/12 på Kunstmuseet i Rø vil man kunne mærke virkningen af honningsypen.
Det skal pointeres, at der serveres kun for de aktive deltagere i koncerten.