Vi sad mellem rigtig mange i Sct Nicolai i aftes og ventede på at klokken blev otte. Der lød en smuk cellotone, så kom Nylarskorets mandssstemmer ind, syngende ”En lærke letted” og gik op og stod på trappetrinene op til koret. Næste vers blev sunget af damestemmerne, det tredje som firestemmigt kor. Det sidste vers blev sunget af hele forsamlingen.
Forunderlig smukt den 5. maj.
Korets leder, Steffen Hyldig bød velkommen til et program, hvor døden er mærkbar i toner og tekst. ”Komm süsser Tod” af Bach og ”Henrettelsen” af John Høybye. Den første smuk, den anden stærk. Meget stærk.
Så kom Gabriel Faurés lyse Requiem. Requiem betyder egentlig dødsmesse, men her ligger vægten på trøsten. Det begynder med Kyrie Eleison, Herre forbarm dig. Det gjorde noget ved os som tilhørere – eller måske snarere deltagere? Især mandsstemmerne var stærke.
Så fulgte bønnen til Jesus: Frels os! Efterfulgt af lovsangen Hellig, hellig, hellig, og Hosianna. Lidt senere fulgte så O, du Guds lam. Næsten som taget fra folkekirkens nadverliturgi. Bedøvende smukt.
Sidste sats var In Paradisum, og som tilhørere/deltagere fulgte vi næsten med derind.
Det var jublende gjort af NylarsKoret. Vores ”egen” Ursula Bambuch gjorde oplevelsen stor, og det samme gjaldt ikke mindre bassen Lauritz J Thomsen.
Fauré skrev for kor og stort orkester, men vore egne få musikere gjorde rigtig fin fyldest. Det var en fryd at høre dem spille sammen med kor og solister. Og så var der ”hentet” en kontrabas, som fyldte hele kirken med sin dybe vellyd.
En helt forunderlig fin aften fra først til sidst.
Bare trist at så vidt jeg kunne se larmede vor lokalavis ved sit fravær. Skam dig, Bornholms Tidende!
Peter Aage Bak
Nylars
PS: koncerten gentages onsdag aften i Aa Kirke