NylarsKoret inviterer til en musikalsk julerejse
Nylarskoret afholder julekoncerter søndag d. 10. december kl. 16.00 i Østermarie Kirke og mandag d. 11. december kl. 19.30 i Aakirke. Koret og orkester ledes af dirigent, Steffen Hyldig.
Nylarskoret inviterer på en musikalsk julerejse fra Danmark til Tyskland, England og Frankrig.
Den musikalske rejse begynder med nogle velkendte og elskede julesalmer fra den danske og tyske sangtradition. Koncerten fortsætter med fire engelske Christmas Carols, arrangeret for kor afAnders Öhrwall og et uddrag af den franske komponist, Marc-Antoine Charpentiers ”Messe de Minuit pour Noël”. Messen består af satser for solister og kor, ledsaget af et orkester, bestående af to fløjter, fem strygere og klaver. Solisterne er Marjo Lahtimo og Randi Langskov. Charpentier skrev sin midnatsmesse til jul i 1694 og messen er baseret på melodier fra ti franske julesange. Fire af disse julesange er på programmet.
Et par fællessange indgår traditionen tro i koncerten.
Vi håber, at julestemningen vil indfinde sig, inden vi sammen afslutter julerejsen med ”Dejlig er
Jorden”.
Entré 50 kr. Dørene åbner 30 min før koncerten.