Beretning for sæsonen 2006-07
Vi er lidt sent på den med sangeralforsamlingen i år, men man kan jo ikke nå det hele, og jeg synes, at vi har brugt tiden godt indtil nu.Tusind tak til alle for et kæmpearbejde og en entusiasme, der gjorde at vores koncert blev den store succes, som den blev. Det er godt nok svært at få armene ned. Jeg kan stadig for mig se Steffen svævende med et saligt smil og med helt styr på os alle sammen, orkester, såvel som solister og kor. Det var en fantastisk bedrift, der var lige ved at blive ødelagt af hoste og baciller, men du bekæmpede dem, gjorde du.
Men det er jo slutningen på historien, lad os begynde med begyndelsen d.v.s. tiden fra sidste sangeralforsamling d. 27.3.06. Vores første performance var påskedag i Nylars Kirke. Det var business as usual og hyggeligt. Det er en skam, at vi måtte snyde i år, men man kan jo ikke både have mel i munden og synge koncert.
Og apropos Nylars så havde vi jo et ekstra besøg der i anledning af Ruths jubilæum. Det var en opgave vi var rigtig glade for, og som vist også skabte glæde, der hvor den skulle.
Vi øvede flittigt hele sæsonen bl.a. på de søde svenske sange og på Hans Askous arrangementer af den svenske Troubadours ballader. Det blev et rigtig godt program, som vi bestemt kunne være bekendt at rejse til Øland med, og det gjorde vi så med velvillig støtte fra Nordisk Råd, dog først efter vi havde holdt en forberedende koncert i Å kirke d. 15. maj.
Øland blev gjort usikker fra d. 19. til d. 21. maj. Det var en herlig tur, lidt dårligt vejr noget af tiden, men pyt, humøret var højt. Koncerten i Torslunda Kyrka var en stor succes. Publikum var ret forbløffede over vores fantastiske pianister og vores også ret gode sang. Ved festen på vandrerhjemmet bagefter, blev vi i hvert fald inviteret til at komme til Torslunda igen i baghånden, hvis vi skulle komme til at kede os. På hjemturen forsøgte vi også at gøre os bemærket ved at synge på torvet i Ystad, men da det var koldt og vådt, var der ikke mange, der opdagede det, så det har ikke indbragt nogen invitation endnu.
Så var det ferietid, og vi mødtes først igen d. 20 og 21 juli til øvning og fejring af den nyeste Østermariekunstner, denne gang Søren Hauch Fausbøll. Jeg har hørt, at det var sjovt og godt, men var desværre ikke med selv.
Sæsonen begyndte med prøve til kulturnatsprogrammet mandag d. 21.8. Det var programmet fra Øland, der godt kunne tåle en ekstra opførelse. Koncertstedet var denne gang Rønne Theater, hvor der var stuvende fyldt i den nye café. Det er godt nok ikke jordens bedste sted at synge, og vi var da heller ikke i stemmetopform, men vi blev pænt modtaget af de mange tilhørere.
Den rigtige korstart kom så d. 28.8. med sang, hygge og rødvin m.m. og så var vi i gang.
Vi havde et enkelt 3.000 kr engagement i september. Erhvervscentret havde hyret os til at synge i Gudhjem Mølle. Det var en sjov opgave, der fungerede godt.
Stemmeindøvningen lå tidligt, så vi hurtigt kunne blive fortrolige med Theresienmessen. Det var allerede d. 23 og 24. sep.
Den 4.11. var der stemmetræning på Kildebakken. På Niels Jørgen Riis' s anbefaling havde vi entreret med alexander pædagog Helle Hinz, men hun væltede på cyklen, og måtte sende afbud. Vi klarede selv ærterne og det blev til megen indøvning og en kæmpe spisning, hvor Mortens aftens middagen blev overdådig. Hjemmelavet spinatrulle, stegt and med lækker brun sovs, brunede kartofler, rødkålssalat, Ris a la mande og altså hele menuen lavet af kormedlemmer, det var vildt.
Den 10.12. var der d. 9 læsninger i Nylars Kirke, lidt uvant, da det ikke var Ruth, der var der, men det gik alligevel. Så var der koncert d. 11.12 i Østermarie kirke, med hyggelig efterservering foranstaltet af menighedsrådet og Stig, og koncert d. 18.12. i Å kirke, med vores eget sædvanlige Nachspiel, foranstaltet af repertoireudvalget under Anzis kyndige ledelse. Vi er et meget festende kor.
Året startede med vores medvirken i Sct. Nicolai kirke til Hellig 3 konger. I år havde Kevin Duggan også sit eget kor med, så det blev til én sang til hvert kor og en fællessang. Nu får vi se, om det er noget, der skal fortsætte, eller om de overtager syngeriet selv.
Lørdag d. 20 og søn d. 21. januar, var der igen stemmeindøvning. En effektiv gang terpning af Bachs rimeligt svære stemmer. Det er altså en stor hjælp, når vi har så ambitiøst et program, som dette års.
9. - 11. februar kom der et kor 72 stævne ind midt i prøveforløbet. Stævnet havde ikke den store tilslutning, måske har det haft sin tid, eller måske var det bare fordi det umiddelbart ikke så så fristende ud, det kan vi komme tilbage til.
10.3 var vores alexanderpædagog blevet frisk igen, og vi gennemførte en lang lørdag med megen øvning og kropslig instruktion. Der blev atter afsluttet med spisning, denne gang hentede vi dog maden udefra, der må være grænser for, hvad vi kan byde korets medlemmer. Men hyggeligt er det altid, og hvis vi ikke hygger os skal Anzi nok komme efter os og få sat gang i hyggen, godt Anzi.
Vi øvede trøstigt videre både på mandagene og derhjemme, så vi blev rigtig dygtige, og det var også nødvendigt, for vi havde da meget at leve op til.
Og dermed er vi tilbage, hvor jeg startede beretningen - den fantastiske påske.
Fra orkestret ankom søndag d. 1.4. og til vi slog os løs på Villa d. 6.4. var der ikke megen tid til afslapning, men det var det hele værd. Det er fantastisk at møde folk alle vegne og få at vide, hvor stor en oplevelse det var at overvære koncerten. Det fine orkester og de dejlige solister roses i høje toner, men det gør koret sandelig også, ja der er endog nogle, der siger, at det var koret der bar det!! Jeg vil nu nok sige, at det var Steffen, der bar det - her må gerne klappes.
Men det er også her, at resten skal takkes. Vi har et kor med rigtig mange dejlige, aktive mennesker, og der er altid nogen, der giver en hånd med til nærmest hvad som helst. Vi har et repertoireudvalg, der virkelig arbejder hårdt. Der bliver slæbt podier og lys, der bliver kørt fra Herodes til Pilatus, der bliver købt ind og anrettet lækre buffeter til jul og korstart, der bliver støjet slips, kopieret noder, samlet penge ind, arrangeret rejser, lavet regnskaber, skrevet breve, redigeret hjemmeside og og og en hel del mere. Uden alles indsats og alles flid og enthusiasme kunne dette kor slet ikke køre, derfor tak til alle, ingen nævnt ingen glemt.
Nu er det så hverdag igen og vi skal i gang med nye opgaver. Der er dog en del ting, som jeg synes, at det kunne være godt at debattere.
Ønsker til fremtidigt repertoire. Det er ikke sikkert, at de bliver opfyldt, for det er stadig det vigtigste, at Steffen brænder for det, vi skal lave, men det er godt med inspiration og gode idéer.
Antallet af festligheder! Vi har en del også uden for mandagsaftenerne, og det går jo ud over familierne derhjemme. Er det for meget med udflugter, rejser, fællesspisninger etc. eller er man tilfredse med niveauet.
Rejser: Der har været nævnt en tur til Rom, ned og bo billigt på et kloster og synge i Peterskirken. Er det for vildt, eller skal vi arbejde på det. Skal det så i givet fald være i foråret ligesom Chr. Ø turen? Er der andre rejseforslag?
Samsyngning med andre kor? Jeg får ind i mellem henvendelser fra andre kor, der gerne vil herover. Nogle skal bare have hjælp til at finde et sted at synge og lidt praktiske oplysninger, andre vil gerne evt. udvikle noget samvær - en slags venskabskor. F. eks. kommer vores gamle venner fra Karlshamn herover til kulturnatten, hvad enten der bliver en eller ej. Skal vi prøve at lave et eller andet sammen med dem, eller skal vi bare høre på dem?
Engagementer: Ind i mellem bliver vi bedt om at stille op til et eller andet, det plejer vi at bede om at få 3.000 kr for, hvis det er et regulært underholdende indslag i en generalforsamling eller en festmiddag. Hvordan har I det med det? Er det sjovt og godt for korkassen, eller er det for belastende? Det er selvfølgelig noget, hvor vi ikke behøver at være fuldt kor, men der skal jo være et vist volumen på, for at det kan lykkes.
Kor 72 stævner: Skal de have en anden form, eller et andet indhold? Skal man forsøge med et repertoire, der tiltrækker unge mennesker, når vi faktisk godt ved, at det er os gamle, der kommer, hvis vi kommer? Skulle man foreslå hver andet år at lave et decideret ungdomsstævne og så hvert andet år at lave et voksenstævne?
Jeg vil overlade til dirigenten at bestemme, hvornår vi skal drøfte dette her, men jeg vil svært gerne have en debat om punkterne..
Det var vist det hele, jeg håber ikke, at jeg har glemt noget.
16. april 2007/KM